En strømaskine med en bred anvendelse

Denne selvlæssende strømaskine løser opgaver, hvor traditionelle strømaskiner må give op i f.eks. bindestalde, sengebåse, kalvebokse, fællesbokse, kalvehytter m.m. Strømaskinen leveres med udkast i top eller bund.

HS MBK

Til 90x90cm minibigballe eller mindre med bundudkast bruges typisk i en bindestald, denne model vælges kun hvis man har brug for at udkastet er tæt på jorden. Kapacitet 1/2 balle 4-6 min

HS MBK T

Til 90x90cm minibigballe eller mindre, med topudkast bruges typisk til sengebåse, kalvebokse, fællesbokse og mindre dybstrøelse, den har nemt ved at strø over rækværk og mure så den kan næsten bruges alle steder på en moderne gård. Kapacitet 1/2 balle 4-6 min

HS HBK

Til 90×120 cm bigballe eller mindre med bundudkast bruges typisk i en bindestald, denne model vælges kun hvis man har brug for at udkastet er tæt på jorden. Kapacitet 1/2 balle 5-7 min

HS HBK T

Til 90x120cm bigballe eller mindre, med topudkast bruges typisk til sengebåse, kalvebokse, fællesbokse og mindre dybstrøelse, den har nemt ved at strø over rækværk og mure så den kan næsten bruges alle steder på en moderne gård. Kapacitet 1/2 balle 5-7 min

Jordbær halmudlægger

Med udblæsning til begge sider på en gang, til udlægning af halm i jordbærrækker, så skal der kun køres halvt så mange gange frem og tilbage i jordbærmarken.

Historien bag Skovbo strømaskine

Skovbo Strømaskine blev tilbage i 1999 udviklet og produceret i et samarbejde mellem Jens Therkildsen og Jens-Chr. Skovbo. Landmand Jens-Chr. Skovbo havde på daværende tidspunkt 50 køer i bindestald og mente at det daglige strøarbejde kunne gøres på en nemmere måde. Dengang fandtes der kun strømaskiner til småballer, der kunne anvendes i en bindestald. I forbindelse med anskaffelsen af en minilæsser ønskede Jens-Chr. at udvikle en strømaskine der kunne monteres på minilæsseren og samtidig undgå de tidskrævende småballer. En kontakt til Jens Therkildsen, som er udlært maskinarbejder resulterede i Skovbo Strømaskiner.

Den første strømaskine stod klar til agromek år 2000 Grundprincipperne fra den første strømaskine er bibeholdt, men der er gennem tiden sket en positiv udvikling af strømaskinen, så den i dag fremtræder som en stærk brugervenlig og fremtidssikret strømaskine.

Produktion – håndværk og kvalitet

Fremstillingen af Skovbo Strømaskiner foregår i dag på JBT Maskinværksted, som ejes af Jens Therkildsen. Alt stålet som skal laserskæres leveres af en underleverandør; hvorefter svejsning af maskinerne udføres på eget værksted. Herefter bliver maskinerne renset og malet hos en lokal maler for derefter at blive samlet og monteret på værkstedet, klar til levering.

Når der laves forbedringer på strømaskinen eller der udvikles nye produkter, bliver det afprøvet hos Jens-Chr Skovbo. Han har i dag en besætning på godt 100 køer i en stald med halm-senge, hvor der er rig mulighed for at teste nye tiltag, således at nye produkter gennemgår en grundig test baseret på det daglige strøarbejde hos Jens-Christian.

Hent JBT Maskinværksted’s forskellige brochure om Skovbo-Strømsakine